Vår gæslingeblomst
Vår gæslingeblomst
Common whitlowgrass
Den er en meget uanselig blomst – den har en roset af blade og så en bladløs stilk med tre – fire hvide blomster. Stilken er tit ikke andet end to tre centimeter høj, og kan godt have et rødligt skær. Til gengæld er den meget almindelig, den breder sig i stor flader (i vores ‘græsplæne’ for eksempel) og den blomstrer allerede i marts – april måned når der ikke er ret meget andet fremme.
Der er 4 kronblade – en korsblomst – men kronbladene er så dybt snittede at det ser ud som om der er 8. Den er selvbestøvende, så der findes mange variationer – men planten er så lille at man overser let variationerne.
Til højre kan du se hvor små blomsterne er i forhold til en almindelig tusindfryd.