Håret frytle
Håret frytle
Hairy wood rush
Frytle – fra navnet skulle man tro at det er en eksotisk plante, som kun to botanister nogensinde har set. Men jeg fandt den i græsplænen (hvis man kan kalde den det – Plænekransemos ses tydeligt forneden) i Hurup. Du kan se hvorfor jeg regner med, at det er Håret frytle – bladene har kranshår. Der findes også en mere skaldet version, der ellers ligner meget – Mark frytle. De er i siv-familien, ligesom storebroren, Storfrytle. Selv om sivene ligner græs er de faktisk blomster – i nogle af billederne kan du se at den faktisk har små blomster på nippet til at springe ud.
Hvorfor Good Friday grass (Langfredaggræs)? Jeg ved det ikke, formodentlig af samme grund (og med samme præcision) som påskeliljer. Men billedet til højre er taget 2. påskedag.