Dansk ingefær
Dansk ingefær, Aronsstav
Cuckoo pint, Arum lily, Lords and ladies, Jack in a pulpit
Den er giftig, både jordstænglen og de røde bær, og formentlig også alt andet. Roden skulle vist dufte lidt ingefæragtigt.
Aron var jo Moses’ bror, og havde en magisk stav, der forvandledes til en slange. Det er nok det navnet stammer fra, men på engelsk hedder den (blandt meget andet) priest’s pintle, så jeg er ikke sikker. Min mor sagde at det hed Lords and Ladies fordi tidligt i modningsfasen er der grønne og røde bær; det troede hun måske også, men før frøsætning kunne man med en livlig fantasi forestille sig at det lignede en kombination af mandlige og kvindelige kønsorganer (se Kærmysse).
Den har en ‘hoodie’ når den er i blomst, men mister den når bærrene er modne: så kan fuglene finde dem. De giftige (for mennesker) bær tager de til sig, frøene går lige gennem deres fordøjelsesapparat.
Der er faktisk tre varianter som man kender fra deres blade. Dansk arum (lidt lysegrønne blade); Plettet Arum (grønne blade med mørkebrun markeringer) og Italiensk arum (grønne blade med hvide markeringer).
Bladene skyder faktisk frem i november – december og står vinteren igennem.
Om efteråret har alle arter den grønne stang med røde bær – da er de ikke til at kende fra hinanden.