Art – Mos

Mos
Moss

Mosser er planter, men ikke på samme måde som blomster (karplanter) – de er grønne, og laver fotosyntese, men de har ingen blomster, ingen frugt, ingen frø. De laver sporer, der enten er han- eller hunsporer – de indeholder kun et kromosomsæt (frø har to), det vil sige at sporerne laver enten han- eller hunplanter.

På nogle af billeder ses sporekapsler. Når sporerne er modne bliver de blæst eller kastet ud af et hul i kapslen. Lidt som frø på en valmue for eksempel – men som sagt, så er sporer ikke helt det samme som frø.

Min interesse for mosser er blevet vakt, men de er ikke så velegnede til almindelige billeder – ofte skal man helt nede i mikroskopniveau for at artsbestemme mosserne.

På grund af min store uvidenhed syntes jeg, at jeg kunne gå i gang med at bestemme mosserne. Nu ved jeg lidt mere, og jeg holder mig fra det, men jeg kan se hvor mislykkede mine første forsøg var. For eksempel troede jeg, at jeg havde bestemt to – almindelig jomfruhår og sphagnum. Det første viste sig at være skovjomfruhår – eller måske endda enejomfruhår; det andet viste sig at være slægtsnavnet på ca 40 arter tørvemos.