Almindelig mælkeurt
Almindelig mælkeurt
Common milkwort
Hvorfor mælkeurt? Den har ikke som andre planter (Vortemælk, Fandens mælkebøtte, svinemælk) mælkesaft. Den vokser gerne i græs, især hvis der græsses. Der var en tro om at køerne gav mere mælk, der hvor der var mælkeurt i græsset. Måske, når så mange har troet på det, er det rigtigt.
Frøene har en olieret overflade, som myrerne godt kan lide – de slæber dem hjem til tuen. Nogle gange taber myren frøet – en myre kunne vel ikke finde på at spise olien selv? – og på den måde spredes frøene.
Blomsterne er som regel blå, men kan sagtens være lyserøde eller hvide.