Bladre-spor familie

Bladre-spor familie
Browse by family

Carl Linnaeus vil systematisere navngivningen af planterne, sådan at én plante havde én betegnelse – en latinsk betegnelse, forstås, fordi latin var fællessprog for natur-videnskaben. Han satsede på den to-delte nomenklatur, så smørblomst er Ranunculus acris (som svarer til smørblomstens andet navn, bidende ranunkel). Det to-leddet navn slog også igennem for dyr (mennesket er Homo sapiens for eksempel).

Linnaeus grupperede efter formerings organer – støvfang og griffel for eksempel. Og enten var han genial, eller også lidt heldig – måske nok begge dele. For selv om Darwins bog om evolution lå 120 år frem i tiden, har det vist sig at hans metode passer som fod i hose med senere tids genetiske system, hvor grupperingerne giver en ide om hvor langt planterne står tidsmæssigt fra hinanden i evolutionær forstand.

Familie er en nogenlunde præcist term – for botanikere. Men ikke for os andre. Jeg har brugt den som det passede mig – for det meste til at betyde en gruppe blomster, der ligner hinanden for at se på.
(Hvis du er interesseret har jeg (ret overfladisk) ridset botanikernes systematik for blomster – her.)
Jeg har skelet lidt til botanikers opdelinger, holdt mig til deres ideer om slægtskab, men jeg har ikke brugt termerne rigoristisk.

Det hele bliver også lidt forvirrende for almindelige mennesker som mig fordi der både er en kurvblomst familie og en kurvblomst orden; Magnoliatræet er en art, men der er en Magnolieslægt, en Magnolie familie og en Magnolieorden.

Find oversigt over familier her