Klitrose
Klitrose
Burnet rose
Dens hyben er karakteristisk sort og stikker lidt. Men selv i maj når den er i blomst er den let at kende – blomsterne har mere substans end en hvid blomst på en Rynket rose.
Klitrose er oplagt som navn. Jeg fandt to varianter – den ene på vestkysten, den anden i (Øster) Hurup – som svarer lidt til de to latinske navne: Rosa spinosissima (tornede rose) og Rosa pimpinellifolia (Rose med pimpinelle blade). I Hurup er rosen meget stikkende – selv hybenerne har pigge; på vestkysten havde de små blade, der lignede pimpinelle blade. For at være ekstra nørdet, Pimpinelle hedder Burnet saxifrage på engelsk, selv om den ikke er en burnet (bibernelle) selv om bladene ligner, eller en saxifrage (stenbræk).
Den skulle findes mest på vestkysten og i den vestlige ende af Limfjorden, men der er (endnu) en del i Øster Hurup som jo ligger ud til Kattegat.
Den giver en fremragende snaps: den har vi smagt.