Mælkebøtte
Fandens mælkebøtte, Løvetand
Dandelion
Elsket og hadet. Så flot en blomst i maj måned, når vi har brug for solskin og gule blomster for at komme ud af vinterdvale. Men den er så effektiv i sine spredningsstrategier at den er umulig at få bugt med. Vinden bærer de små fnug alle vegne. Rødderne spreder sig – og hvis du skærer en rod i fire (for eksempel) så vil du få fire nye planter – planterigets Hydra. Den fører også kemisk krig – den udskiller stoffer, der hæmmer andre planters vækst.
Hvis du plukker mælkebøtter kommer der hvid saft ud af stilken (fandens mælk). Den laver brune mærker på tøjet. Jeg vidste som barn at jeg vil tisse i sengen hvis jeg drak mælken, men jeg havde i forvejen ikke lyst. På fransk hedder blomsten ‘pis-en-lit’ – pis i din seng! Det engelske navn kommer fra et andet fransk navn – ‘dent-de-lion’ – løvetand.
Til gengæld kan man (min lillebror gjorde det) lave en fremragende ‘vin’ af det blomsterne ikke saften.
Mælkebøtten kan selv-bestøve – dvs den kan lave kloner af sig selv, som kan klone videre. Den eneste variation er tilfældige mutationer – som den giver videre til sine kloner. På den måde opstår der mange ‘underarter’ – over 400 er blevet identificeret.
Mælkebøtten er selvfølgelig i Mælkebøtte-familien.
